Arrangementer hos
Sorø Akupunktur og Qi Gong

Her kan du læse om vores kommende arrangementer

Online tidsbestilling

Arrangementer

På denne side kan du læse om vores kommende arrangementer som f.eks. åben klinik, Qi Gong hold, workshops, foredrag mv.

Vi har ikke nogle planlagte arrangementer pt., men siden vil blive opdateret i juni 2018.

Hvis du har nogle ønsker til workshops eller lignende, må du meget gerne skrive til os på anja@anjafunder.dk

Afsluttede hold

Workshop

Har du lyst til at prøve noget nyt? Ønsker du at styrke din krop og sjæl med én og samme træning? Vil du holde en velfortjent pause fra en travl hverdag og få mere energi?
Så kom med når Sorø Akupunktur og Qi Gong afholder workshop i Qi Gong med Anja Funder.
Du har nu en unik mulighed for at gå ind i Qi Gong og dig selv. På workshoppen kan du nyde, at arbejde med nærvær i krop og sjæl og få mere energi.

Qi Gong med fokus på den slanke og sunde linie.

Lørdag d. 3. Marts 2018 fra kl. 10.00-13.00

Sted: Sorø Akupunktur og Qi Gong, Østergade 4, 4180 Sorø

Pris for at deltage er kr. 225,- men hvis du tilmelder dig senest en mdr. før, får du workshoppen til kun kr. 175

Tilmeld her

Qi Gong med fokus på afstressning , lever og galdeblære.

Lørdag d. 14. April 2018 fra kl.10.00-13.00

Sted: Sorø Akupunktur og Qi Gong, Østergade 4, 4180 Sorø

Pris for at deltage er kr. 225,- men hvis du tilmelder dig senest en mdr. før, får du workshoppen til kun kr. 175

Tilmeld her

Hos Sorø Akupunktur og Qi Gong udbyder vi 1 hold i vinteren 2018. Læs mere om holdene herunder.

Qi Gong er for alle uanset køn, alder, kondition, niveau eller skavanker. Qi Gong er en del af Traditionel Kinesisk medicin, som omhandler, at skabe balance i sind og krop. Alle serier i Qi Gong gennemarbejder hele kroppen på en rolig og nænsom måde.

Årstidernes Qi Gong

Hver årstid er unik. Nogle er fyldt med fuglekvidder, små spirer i jorden og på træerne, hvor alt er frisk og grønt. Andre er varme og solrige (håber vi i hvert fald), årstiderne skifter og påvirker os forskelligt. Du har måske oplevet, at vinterkulden forværrer dine symptomer og sommervarmen gør dig godt? Eller at du stortrives i forårsmånederne?

Det er der en forklaring på i Kinesisk Medicin. Hvert organ og meridian hører til en bestemt årstid og i denne periode er de meget påvirkelige. Det er her, vi virkelig kan styrke dem. Derfor vil vi i årstidernes Qi Gong udøve serier, som styrker organerne og meridianer i de rette årstider. De pågældende serier vil arbejde meget på helbredet samtidig med, at de vil hjælpe dig til at blive afslappet og rolig.

Underviseren på holdet er instruktør Anja Funder, uddannet ved Beijing Sportsuniversitet.

NYT HOLD STARTER D. 25. JANUAR 2018 kl. 17:15 – 18:45. Pris 600 kr. for 8 gange eller 85 kr. pr. gang.

Datoerne er:

25. januar, 1. februar, 08. februar, 22. februar, 1. marts, 8. marts, 15. marts, 22. marts. Beklager, der har været en fejl i datoerne.

Vi starter først hold op ved 6 deltagere, som betaler for en hel sæson.

Andre arrangementer

Julie Schwartz Forældregruppe

Forældregruppe for  forældre til børn med ADHD/Autisme.
Onsdag i lige uger kl.19-21, Østergade 4, 4180 Sorø.

Hold øje med Facebook for evt.  ændring af tid og dag
Pris: 50kr

Tilmelding besked på Facebook eller via mail. Kontakt@julieschwartz.dk eller tlf. 208 208 18

Kom godt fra start som behandler

At starte op som behandler er for de fleste en drøm, som går i opfyldelse. Du har fundet den behandlingsform, som tiltaler dig allermest og du brænder for at komme i gang. På de fleste uddannelser får de studerende undervisning i opstart af virksomhed og hvad man skal være opmærksom på. Dette kursus vil repetere noget af det, du allerede har stiftet bekendtskab med, men vi går også et spadestik dybere.

Her får du mulighed for at arbejde mere med din egen virksomhed og de tanker, du har gjort dig. Du vil opleve at få sparring fra de andre deltagere samt underviserne. Du vil have nogle konkrete værktøjer med hjem, som du kan bruge med det samme i forhold til at få promoveret din virksomhed og få klienter på briksen.

Kort om indholdet:
Nogle af de emner, du vil lære om er:
– CVR, SKAT, moms, lønsum
– Forsikringer
– Journalføring
– Klinik hjemme/ ude
– Markedsføring blandt andet på de sociale medier
o Hvad er dit budskab og hvordan får du det ud?
o Hvordan kan du få klienter?
o Kort om forskellige kundetyper
o Lovgivning
– Deltagelse på messer
– Værdien af netværk og hvordan bruges det
– God service

Hvad opnår du:
Når kurset er færdigt, skal du gerne være blevet meget klogere på dig selv som behandler og hvordan du kan komme godt fra start og få klienter på briksen.

Målgruppe:
Kurset henvender sig primært til behandlere, som er i opstartsfasen, men har du været i gang et stykke tid og mener, at emnerne er relevante for dig, er du også velkommen.

Praktiske oplysninger:
Sted: Sorø Akupunktur og Qi Gong, Østergade 4, 4180 Sorø (Parkering bag Cafe Tre Konger på Østergade eller ved Holberg Arkaden).

Tidspunkt: Hold øje med hjemmesiden.

Pris: 1.400 kr inkl. kompendium, te, kaffe, frugt, lidt sødt. Der vil være mulighed for at bestille salat eller sandwich til frokost pris ca. 45 kr.
Min. antal deltagere 6, max 10.


Underviserne:
Peter Funder
Peter har arbejdet med netværk, salg og kundeservice i 20 år og har i de seneste 4 år deltaget i professionelle erhvervsnetværk. Peter er god til at netværke og skabe relationer både på traditionel og utraditionel vis. Han er uhøjtidelig i sin omgangsmåde og formår at stille de rigtige spørgsmål, som oftest medfører klarhed hos modtageren.

Anja Funder
Anja har mere end 20 års erfaring med salg og kundeservice. I de seneste 6 år har hun arbejdet som behandler og er i dag selvstændig med dette. Hun har gennem sine lønjobs og udviklingen af sin egen virksomhed opnået god erfaring med kundeservice, salg og synlighed. Anja har derudover en bestyrelsespost i en behandlerforening.